Rundt om ved verdens store havnebyer, hvor mange skibe ofte ankrede op eller passerede forbi, og hvor der var toldsteder, var det før i tiden almindeligt, at der lå vagtskibe. Deres opgaver var dels at holde orden imellem de opankrede koffardiskibe, dels at fungere som overordnet myndighed i sager mellem f.eks. officerer og besætning på skibene. Men deres vigtigste rolle var at tvinge de fremmede skibe til at betale den told, de havde pligt til, og sørge for, at ingen sneg sig bort og unddrog sig toldopkrævningen. Kongeriget Danmark var her ingen undtagelse og i danske farvande var der i 1700-tallet næsten hvert år udlagt tre vagtskibe.

Det vigtigste var vagtskibet ved Kronborg, der skulle kontrollere indbetalingen af told, og som håndhævede dansk myndighed over de 7-8000 skibe, der årligt passerede dette knudepunkt i de europæiske handelsruter. Det andet vagtskib var placeret på Københavns Red, hvor der som ved Helsingør både var toldsted og stor passage af skibe. Det tredje vagtskib lå i Storebælt ved Nyborg og Korsør. Blandt de øvrige væsentlige opgaver, som vagtskibene løste, var også at lave daglige registreringer af vejrforhold.
(Beskrivelsen er til dels hentet fra “Historien om de danske vagtskibe i Sundet, på Storebælt og Københavns red” af Jakob Seerup.)